info@macgeni.dk (+45) 40 84 2008 Løgstørgade 2, 2. London W1 ECH UK

Apple mister kunder på dårligt designet software til iPhone og iPad!

Apple mister kunder på dårligt designet software til iPhone og iPad!
11. november 2013 markbarner

Jeg spår, grundet feedback fra kunder, at Apple den næste kommende tid mister sine, ellers tidligere tilfredse, kunder grundet deres nye iOS 7 software til deres iPhone og iPad. Ingen tvivl om at der er et par få funktioner, som er gode og smarte og som gør brugen af iPhonen nemmere – men på mange andre punkter er den blevet sværere at bruge og uduelig i langsom reaktion og fejl i softwaren og kunderne kan ikke engang vælge den gamle software mere, det har Apple stoppet for!

Batteritid på iPhone 5 efter opdatering…

Kan vi alle blive enige om at Apple, trods deres hidtidige lækre software og flotte designs, er faldet helt af på den angående iOS 7 software på iPhones. Jeg var, som MacGeni’er nu er, meget glad for min nye iPhone 5, som desværre havde dårligere batteri end iPhone 4s.

Hvorfor er iOS 7 brugerUvenlig?

Jeg tilbyder mac undervisning og mac hjælp og ofte i Apple’s produkter både på begynder niveau og på avanceret – herunder også i iPhone og iPad brug. Desværre må jeg konstatere at mange af mine kunder har sværere og sværere ved at bruge Apples iPhone software iOS7, da der er så meget der er lavet om og som ikke længere er logisk! Apple har fået ry for at være intuitive når det kommer til brug af deres software = at det var nemt at bruge og forstå logikken i.

“If it ain’t broke – why fix it?” – Ændrer man på en succes kan man fejle!

Tommelfingerreglen omkring Interface design er at man kan udskifte udseendet på softwaren men man bør ikke ændre funktionaliteten (altså knapper og dets placering og funktioner) mere end med max 25%. Hvis man ændrer mere da det være årsagen til at man brugeren mister tålmodighed og føler det besværligt at bruge. Desværre må vi konstatere at, Steve Jobs fravær samt dårlig ulogiske designere, har droppet at følge den ellers så fornuftige tommelfingerregel!!

iOS7 ulogisk og ikke til at gennemskue

Der er utrolig mange kunder, som ringer og skriver til mig dagligt for at spørge hvordan de betjener funktioner i iPhonen, som ellers burde være ligetil og simpelt – men det er det desværre ikke længere! Det er et helt stort flop, set med MacGeni øjne. Eksempeltvis kunne jeg før i tiden sætte et barn eller en ældre (over 70år) til at bruge en iPhone for første gang uden den store hjælp ville de intuitivt, på nogle timer, kunne finde ud af at tage billeder, ringe op eller skrive beskeder. Desværre fungerer det ikke i praksis på en Android telefon eller den nye iPhone iOS7 software. Folk ved knap nok hvordan de får telefonen åbnet nu – kun gamle iPhone bruger kender funktionen.

At ændre så meget ved en logisk brugerflade som iOS6 var, er som at købe en bil, som man lærer at køre i og når man opdaterer bilens software til den nye, så drejer bilen pludselig til højre når man drejer til venstre, gearstangen er gemt væk, fordi det så pænere ud at man først skal klikke på en knap før den kommer frem. Vinduesviskerne suger alt batteri på bilen, så man kan kun køre 5km på en hel tank benzin i regnvejr. Rettet bliver varmt at holde på når man bruger den. Når man hælder benzin på, siger displayet i bilen at den påhældte benzin ikke er original Apple benzin og derfor vil den ikke køre – selvom indholdet er det samme! osv osv osv! Det er også bliver ulogisk og jo mere vi tillader en producent at diktere hvad der er smart, jo mere bøjer vi os, som forbruger, for ulogisk software. Se selv hvor svært Microsoft har haft det siden de lancerede Windows Vista, som var langsomt og ulogisk samt besværligt! I det mindste kunne man gå tilbage til Windows XP, som de fleste også gjorde – men Apple har stadig spærret for at man kan nedgradere til iOS6!

Apples design er bare ikke hvad det har været og jeg må også konstatere at det nye OS X Mavericks til mac, har forvoldt problemer for mange i den kreative branche, som pludseligt oplever programmerne går ned ved brug.

Android, som Google står bag, er også en software til telefoner og tablets (ligesom iPad) og Android har også siden starten haft svært ved at gøre det brugervenligt at proppe så mange funktionaliteter ned i een telefon/smartphone. Mange vænner sig til det da Android er billigere i køb og fra start også har haft mange ‘børnesygdomme’ såsom at hver 5. app fik telefonen til at genstarte eller fryse. Mange apps på Android er stadig med til at dræne dit batteri ved brug – også selvom du ikke aktivt bruger app’en, så ligger den stadig i baggrunden og sluger din strøm. Det ser dog på det seneste lidt lysere ud for Android styresystemet.. Måske overhaler de Apple inden længe, når nu Apple sover så gevaldigt i timen angående brugervenlighed (selvom de stadig er førende).

Tillykke Android… øhh hrrm jeg mener Apple!

Man kan derfor ironisk sige “tillykke Apple, nu er jeres iPhone software den samme som Android” – man skal nemlig først oplæres i den før man forstår den = dårlig brugervenlighed. Jeg vil nu stadig fortrække en iPhone frem for en Andrid – men det er ikke sikkert det varer længe endnu før jeg bliver træt af iOS7.

Hvorfor jeg er træt af iOS 7:

Jeg har aldrig før haft så dårlig batteritid på mine iPhones, som med iOS 7! Hvis jeg tager min iPhone 5 ud af opladeren kl 9.30 og bruger den til at svare mails og 2 opkald på under 15min samt tjekke facebook i sammenlagt 1 time, så er den ved at være død for strøm kl 13.30!!!!!! (Ja der burde være flere udråbstegn efter den sætning!) Det er ca. 4 timers forbrug selvom jeg lukker programmer og kender alt til sparetips på bedre batteritid, så ændrer det ikke meget på mit batteriforbrug. Det er jo utrolig mange fejl og problemer på den nye software, som gør at brugerne benytter telefonens funktionaliteter mindre end hidtil, hvor nye brugere var mere tilbøjelige til at bruge flere apps, så kan de nye brugere på iOS7 ikke finde rundt i hvad der er hvad og hvordan man styrer funktionerne – alt det kan jeg også konstatere når jeg selv underviser i det. Heldigvis kan jeg i disse tilfælde hjælpe brugerne til at forstå, hvorfor og hvordan iPhonen reagerer, som den gør. Her kan du også læse om nogle af de fejl der er på den nye iOS7!

Fremtiden?

Ja som sagt, tror jeg Apple mister en del kunder i fremtiden. Denne slags software var aldrig udgivet dengang, nu afdøde, Steve Jobs levede!! Bare Apple ikke også ødelægger Mac’ens brugervenlighed med dårlig brugervenlighed… Det vil kun tiden vise. I mellemtiden må vi håbe at der bliver strammet op hos Apple og at de lærer af deres fejl eller at en bedre producent kommer på banen. Det er ikke for at lyde som en gammel gnaven mand “I gamle dage var det bedre”, Nej! Det går den rigtige vej, synes jeg men man skal ikke udgive uigennemtænkt software før den er helt klar for fejl og dårlig brugervenlighed. Eller gør det frit, selv at vælge om man vil køre på den gamle eller den nye.

Apple, kan jo også bare åbne dørene for andre designere, så skal jeg glædeligt fortælle dem hvordan man gør deres software logisk igen!

Mit råd:

Hvis du endnu ikke har opdater til iOS7, så gør det for guds skyld (læs Steve Jobs skyld, samt min) ikke! Nyd den gode gamle software, som virkede næsten upåklageligt.

 

 

[separator type=’normal’ color=’#cccccc’ thickness=’5′ up=’20’ down=’20’]

Har du brug for hjælp til din Mac, iPhone, iPad eller PC? Ring til os i dag og få telefon- eller onsite-support. Kontakt MacGeni her:

[button size=’large’ border=” border_color=” shadow=” color=” background_color=” font_size=” line_height=” font_style=” font_weight=” text=’Kontakt os her’ link=’http://macgeni.dk/kontakt’ target=”]

0 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Kontakt os nu!

Ring eller skriv SMS nu