info@macgeni.dk (+45) 40 84 2008 Løgstørgade 2, 2. London W1 ECH UK

Ny iPad Pro, iPhone 6S og 6S Plus, Ny Apple TV og andre nyheder fra Apple og deres Special Event. September 9, 2015.

Ny iPad Pro, iPhone 6S og 6S Plus, Ny Apple TV og andre nyheder fra Apple og deres Special Event. September 9, 2015.
9. september 2015 markbarner

 

Ny iPad Pro, iPhone 6S og 6S plus, ny Apple TV og andre nyheder fra Apple og deres Special Event. September 9, 2015.

Det er som deja vu. Apple holdt igen deres årlige typiske iPhone event, hvor vi igen møder nye produkter og funktioner de har arbejdet på imens vi har brugt alle lommepengene på deres seneste produkter. Til jer der har fulgt med i rygter omkring, hvad Apple går og sysler med. De fleste rygter blev til sandhed. Det er svært for Apple at holde ting hemmeligt efterhånden. Til jer der ikke har fulgt med så har jeg her kort opsummeret, hvad jeg mener er mest relevant og interessant samt de bedste nyheder fra Apple Keynote aka Special Event, som du kan gense her.

Unknown

iphone 6s

Der er, som forventet kommet 2 opdaterede modeller iPhone 6S og 6S Plus i farverne Rosa og Sølv.

3D Touch er det nyeste ved iPhone, som giver en slags højreklik funktion på dine apps og på den måde giver det dig yderligere funktionalitet og du kan hurtigere tilgå funktioner, du før kun kunne gå til ved først at åbne din app. Nu holder du blot fingeren på din app og så dukker dine genveje op som en dropdown menu. Kort sagt minder din iPhone mere og mere om Apple’s gamle mus og dens funktioner. Om det er revolutionerende eller om det blot er forventet, kan diskuteres.

Skærmbillede 2015-09-09 21.56.48

Forbedret Kamera-kvalitet

Kameraerne på iPhones er opdateret både på billedesiden og på videodelen. Video filmer nu 4K video i 8 megapixels. Truetone blitz på bagsiden er kommet til frontkameraet ved at bruge skærmens lys. Det er faktisk en gammel teknologi og er blevet brugt før i andre apps. Skærmen er bare blevet bedre siden. 12 Megapixels kamera på bagsiden.

 

Live Photos

Live Photos er en ny funktion på iPhone, som tilbyder at ens fotos “kommer til live”… Altså hold fingeren nede på billedet du har taget og så bevæger billedet sig, som havde du taget en video. Det minder faktisk bare om Gif animeret billeder og man har kunnet gøre dette via apps i årevis. Faktisk kommer alle dine billeder bare til at fylde mere på din iPhone! Fordi du tror du tager et billede men faktisk tager den en kort video uden lyd… Smart men måske ikke altid en god ting! Især fordi vi alle synes vi mangler plads på vores iPhones! Live Photos = gif billeder til video. Ps. Android har kunnet dette i flere år og det hed seriefotos. Endelig kom Apple med i “kampen”.

Som altid talte Apples repræsentanter om hvor meget hurtigere og bedre den nye iPhone 6S/6S Plus – det er også ret forventet. Selvom de fleste nok ville ønske at deres iPhones var endnu hurtigere. For om 1-2 år så vil man allerede kunne mærke at ens iPhone er blevet langsom pga. softwareopdateringer… Ja jeg synes det er lidt suspekt at en iPhone som eller fungerer fint, får ny og “smartere” software og så fungerer den lige pludselig dårligere og er langsommere. Pludselig har man lyst til at købe en ny! Det er efterhånden blevet en pengemaskine at være Apple. Jeg savner gode gamle Steve Jobs, som respekterede os brugere mere.

 

Siri

Siri er blevet bedre eller rettere “klogere”. Du kan sige flere ting til din assistent og derved få flere svar. Hun har også fået mere humor. Film som “She” og “Interstellar” har vist os at vi mennesker bedst interagerer med kunstig intelligens, hvis den har humor… (Det er min observering ihvertfald).

 

iOS 9 – Ny gratis softwareopdatering fra Apple

ios9

Der er som du måske allerede ved, ny software til iPhones og iPads. iOS 9 udkommer allerede d. 16. september. Du kan opgradere direkte fra din iPhone / iPad eller kontakte MacGeni.dk, for at få hjælp og support til det.

iphone 6s pris

Priserne på iPhone 6s i USA. De danske priser kan du snart se på Apples hjemmeside.

iphone opgraderings program fra apple

I USA tilbyder Apple at du betaler et abonnement og så kan du altid opgradere til den nye iPhone, hver gang der kommer en. Smart… Dyrt…

 

 

appletv 2015AppleTV

Apple har opgraderet deres AppleTV produkt igen – det var også på tide. Nu kan man tale med sin fjernbetjening ligesom Siri på iPhone og du kan vende den om på siden og bruge den, som spillekonsol ligesom på iphone og ipad, kan du spille spil. Den er pludselig blevet en konkurrent til Playstation og Xbox – spillene er nok ikke så imponerende, som Playstation og Xbox men med tiden kan den måske blive en værdig konkurrent. Det nye AppleTV er ikke at finde på deres online butik, men du kan se mere her, når de opdaterer den. Du kan også se lidt om AppleTV her, hvor DarGadgetZ gennemgår den her i videoen.

 

iPad Proipad pro

Før kunne iPads ikke blive små nok – nu kan de ikke blive store nok, åbenbart… 12.9 tommer stor ny iPad med Force Touch/ Multi-Touch teknologi og er større end nogensinde før. Nu kan du tegne bedre på iPad. 4K video – Apple reklamerer med at den er god at redigere film på. Den er 6.9 mm tynd og vejer 712 gram. 4 indbyggede højttalere. Har en Smart Connector, som gør det muligt at tilslutte et tyndt tastatur.

 

Apple Pencil

 

Apple Pencil udvider mulighederne for Multi-Touch og dine kreative ideer får mere plads at arbejde på. Har selvfølgelig Touch ID, så du kan låse din iPad op med fingeraftryk. Kameraet kan filme time-lapse og slow motion video i 1080p.

Bedst af alt er at Apple er kommet med en endnu større iPad. Man kan næsten sige det er en konkurrent til Microsoft Surface.

apple pencil art

 

iCloud

icloud plads

iCloud plads til backup har fået priserne halveret og nu med endnu mere plads.

 

apple watch 2015-logoApple Watch

Nye Apple Watch ur-remme bla. fra Hermés… Nye farver på urerne: guld og rosa guld mfl. – plus en masse småting af opdateringer, du kan læse på Apples hjemmeside. Nu kan du høre din baby’s hjerterytme samt at se realtime hjerterytmer og aktivitetsniveau
Skærmbillede 2015-09-09 22.08.23
apple watch 2015
Apple Watch interesserer mig ikke sønderligt, da jeg ikke synes at det gør andet end at forbruge endnu mere strøm. Nu er der bare endnu flere produkter vi skal tilslutte opladere hele tiden da de ikke holder strøm længe nok. Det er alt for dyrt til min smag og jeg har flere gange set mine kunder med Apple Watch, have problemer med at få skærmen til at reagere på når man vil tage telefonen. Jeg ser dem sidde og prøve og klikke flere gange på ur-skærmen. Når man en dag ikke behøver sin iPhone når man har Apple Watch, så er jeg klar på at købe. Indtil da så hygger jeg mig med at se andre have besvær med uret… Der er nemlig så mange andre produkter, som gør daglige opgaver bedre end Apple Watch kan – endnu.

Opsummering

Alt i alt hvad vi forventede af Apple denne gang. I oktober holder de igen en præsentation. Klik synes godt om på vores facebook side eller tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med I de seneste relevante nyheder fra Apple mfl.

En af de sjove ting der skete på Eventet, var at Microsoft kom på scenen for at vise hvad man kan i Office på iPad. Det bringer minder frem fra gamle dage hvor Steve Jobs og Bill Gates også sad på samme scene – rivaler og alligevel kollegaer! Se den gamle video. Ja Apple og Microsoft arbejder sammen (bare en lille nyhed til alle Windows-nørderne derude :-))

Hvilke af de nye produkter fra Apple skal du have? Fortæl os om det på Facebook – Så giver vi gerne gratis rådgivning på Facebook Siden. 😉

 

 

 

[separator type=’normal’ color=’#cccccc’ thickness=’5′ up=’20’ down=’20’]

Har du brug for hjælp til din Mac, iPhone, iPad eller PC? Ring til os i dag og få telefon- eller onsite-support. Kontakt MacGeni her:

[button size=’large’ border=” border_color=” shadow=” color=” background_color=” font_size=” line_height=” font_style=” font_weight=” text=’Kontakt os her’ link=’http://macgeni.dk/kontakt’ target=”]

0 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Kontakt os nu!

Ring eller skriv SMS nu