Åh hvor du kender det… Du er ankommet til en festival, i byen eller et andet sted, hvor der er tusinder af mennesker og du skal finde din ven eller venner – men hvor er de? Du ringer op, I kan ikke rigtig høre hinanden på grund af støj og musik og det er derved svært finde ud af præcis hvor vennerne er i forhold til, hvor du selv er. Så med halve forklaringer får du efter lang tids søgen endelig fundet din ven. Den tid kunne i have sparet… Sådan her:
Har du en iPhone, så har du måske allerede app’en? “Find mine venner” kan også hentes gratis i App Store. App’en er så nemt sat op, at det bliver en leg at finde dine venner, hvor som helst.
Husk du også kan bruge det til at finde familien og børnene når I er ude at rejse eller på tur et sted.
Eksempel på “Find mine venner” på Roskilde festival
Så lad os sætte endnu et scenarie op for dig – du er lige ankommet på Roskilde Festival. Dine venner har allerede sat teltene op til jeres lille lejr, så du skal bare finde dem. De har fortalt dig, at de har grønne telte, så det skal du bare se efter. Men i år har der åbenbart været tilbud på de grønne telte, for de er jo alle vegne! Så du tager din iPhone op og går ind i “Find mine venner”, hvor du finder Thomas, som du allerede har delt lokalitet med. Du kan så se på et kort på telefonen, hvor hans iPhone i hvert fald befinder sig – og i de fleste tilfælde, vil han også være samme sted som telefonen – så er det bare at gå i retningen af telefonen.
Sådan finder du dine venner og familie
- Åben appen på din iPhone eller download den.
- Tilføj de venner, som du kommer til at skulle mødes med. Du har 3 muligheder når du tilføjer dem: del en time, del resten af dagen og del altid. Du kan altid stoppe delingen af din lokalitet igen. Du kan også bede app’en om at underrette dig om, hvornår en person ankommer eller forlader en bestemt lokation.
- Klik på dine venners navne og anmod nu om at du må se deres lokation. (Vær OBS på at hvis man har det slået til længe, så tager det ekstra batteri – se vores guide på at passe på dit batteri her)
Nu kan I nemmere finde hinanden til både festivaller og på byture 🙂
Sådan finder du din ven eller familiemedlem uden brug af app’en
- Du kan også gå ind under beskeder og ind på den samtale du har med en ven, trykke på den lille infoknap der sidder oppe i øverste højre hjørne.
- Inde under info kan du enten sende din aktuelle lokalitet eller du kan dele din lokalitet. - Ved at sende din lokalitet, sender du et billede/link til din kort-app til den ven, hvorefter de kan se din placering, men de kan ikke se, hvis du bevæger dig væk fra dette sted. - Ved at dele din lokalitet har du tre valgmuligheder; del i en time, del resten af dagen eller del altid. Det er de samme valgmuligheder som du har inde i find mine venner app’en.
- Bed dine venner sende dig deres lokation, så du kan nu se hvor dine venner er direkte i sms-beskeden eller de kan se hvor du er, hvis du har sendt din lokation i feks 1 time.
- BONUS: App’en “Find mine venner” kan herefter bruges den viser det på et kort, hvor dine venner kan følge dig imens du bevæger dig rundt. På denne måde kan i gå mod hinanden i stedet for at du eller din ven er nødsaget til at stå stille.
Så vi anbefaler helt klart, at hvis du skal steder hen, hvor der er mange mennesker samlet på ét sted, og hvor du ved, at der er en mulighed for at du skal finde dine venner igen eller er bange for I bliver væk fra hinanden. Så brug “Find mine venner” appen.