MitID skaber utryghed – Sådan lever du uden det
MitID: Nedbrud, svindel og usikkerhed
Digitale svindelnumre og systemfejl har plaget MitID siden lanceringen, hvilket vækker bekymring om sikkerheden.
MitID blev indført som afløser for NemID i 2021-2022, men har desværre været plaget af både driftsproblemer og sikkerhedsbrister. Allerede få måneder inde i sit liv oplevede MitID alvorlige fejl – bl.a. en episode i januar 2022, hvor nogle borgere ved login til netbanken fik adgang til andre personers konti . Datatilsynet gav alvorlig kritik af sikkerheden i MitID efter denne hændelse, da en teknisk fejl gjorde, at der kunne udstedes forkerte login-tokens, hvilket afslørede utilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger hos både Digitaliseringsstyrelsen og leverandøren (Signaturgruppen) .
Derudover har MitID været ramt af adskillige nedbrud. Siden lanceringen har løsningen ganske vist haft høj oppetid ifølge de officielle krav , men flere episoder viser, at systemet langt fra er ufejlbarligt. I juni 2022 gik NemID ned med et omfattende udfald, og selv MitID blev “påvirket i to perioder” (den 22. og 24. juni) . Senere, den 7. oktober 2024, var hele MitID-platformen nede i næsten to timer, så hverken borgere eller virksomheder kunne logge ind nogen steder . Det betød, at man fx ikke kunne tilgå netbank eller offentlige tjenester i den periode . Når et centralt system som MitID fejler på tværs af alle tjenester, står samfundet reelt stille digitalt – en særdeles frustrerende situation for dem, der pludselig ikke kan tilgå deres egne penge eller data.
Sikkerheden omkring MitID er også blevet kritiseret for at mangle brugervenlighed og skabe nye risici. Mange brugere – især mindre tech-kyndige – har haft svært ved overgangen fra NemID, hvilket udnyttes af it-kriminelle. Overgangen til MitID i efteråret 2022 medførte en markant stigning i svindel: Politiet modtog et boom af phishing-rapporter, og frække svindlere udgav sig ligefrem for at være fra banken eller politiet og lokkede NemID/MitID-oplysninger fra folk . Faktisk tyder undersøgelser på, at kriminelle netværk systematisk har misbrugt MitID-situationen – fx afslørede TjekDet i 2025 et dansk svindler-netværk, der med falske opkald fra “MitID Support”, banker og myndigheder snød over 9.000 danskere og stjal millioner af kroner . For mange almindelige borgere fremstår MitID således ikke som den trygge forbedring af NemID, man blev lovet, men snarere som et nyt usikkerhedsmoment i hverdagen.
Kundehistorie: “Anne” fik tømt kontoen for 40.000 kr
En af vores kunder hos MacGeni, lad os kalde hende Anne, oplevede for nylig alle bankers mareridt. Under en ferie på Bali opdagede hun til sin skræk, at 40.000 kr. var forsvundet fra hendes bankkonti via to transaktioner (2 × 20.000 kr). Pengene var blevet overført til ukendte modtagere – klassisk svindel. Anne forsikrede, at hun selv aldrig havde godkendt nogen overførsel til fremmede; alligevel afviste banken hendes indsigelse. Bankens begrundelse? Overførslerne var ifølge deres log blevet MitID-godkendt – og dermed betragtede banken dem som autoriserede af Anne selv, selvom hun intet anede om det.
Situationen er desværre ikke unik. Flere danskere har fået tømt konti ved lignende svindel, hvor de enten bliver snydt til at godkende en fup-betaling med MitID eller får deres MitID-oplysninger kompromitteret. Banken placerer ofte ansvaret på kunden i disse sager med henvisning til reglerne i Betalingsloven. Hvis en betaling anses for “autoriseret” – dvs. gennemført med kundens MitID eller sikkerhedskoder – så hæfter kunden som udgangspunkt selv for tabet . I Annes tilfælde hævdede banken, at fordi transaktionen var godkendt via hendes MitID (hvad enten det skete ved hackerens mellemkomst eller via socialt bedrag), så var det en gyldig transaktion efter lovens bogstav . Dette til trods for at Anne selv aldrig så eller godkendte noget – hackerne må have fundet en vej til at misbruge hendes MitID-login.
Konsekvensen for Anne er økonomisk ruin på 40.000 kr, medmindre hun kan vinde en klagesag mod banken (mere om klageproces senere). Banken nægter indtil videre at erstatte så meget som en krone. Og desværre står lovgivningen ikke stærkt på hendes side: Ifølge Betalingsloven kan bankerne kræve, at kunden selv dækker op til 8.000 kr. af tabet, hvis man ved “grov uagtsomhed” har muliggjort svindlen – eksempelvis ved at blive narret til at godkende en falsk betaling med MitID . Ja, phishing via MitID straffes reelt af banken med en selvrisiko på 8.000 kr. . I Annes tilfælde taler vi endda om 40.000 kr.; banken insinuerer formentlig, at hun må have handlet så uforsigtigt, at hele beløbet er tabt for egen regning.
Denne hårde praksis er enormt kontrollerende og frustrerende for forbrugerne. Forbrugerrådet Tænk har netop påpeget, at det er urimeligt at pålægge folk så stort et ansvar, når svindelnumrene bliver stadig mere overbevisende – man kan knap se forskel på ægte og falske henvendelser . I Annes sag tyder alt på, at hun var et sagesløst offer for en veludført svindel, men alligevel behandles hun som “selvforskyldt” fordi MitID var involveret. Resultatet er, at Anne nu skal igennem en lang kamp for at prøve at få sine penge tilbage: klager til banken, Finanstilsynet, politianmeldelse og måske retssag (se vores guide sidst i artiklen). Alt dette fordi MitID-systemet – som hun blev tvunget til at bruge – svigtede hende. Det er et skræmmende eksempel på, hvor usikkert det kan være at lægge alle sine nøgler i MitID’s kurv.
Kritikken af MitID: Tvang og elendige betingelser
Historier som Annes rejser det helt fundamentale spørgsmål: Hvorfor skal adgangen til vores egne penge være afhængig af et usikkert system, drevet af en tredjepart? MitID ejes formelt af Digitaliseringsstyrelsen og bankernes brancheorganisation Finans Danmark i fællesskab, men driften varetages af det private firma Nets (som også stod bag NemID) . Endda er rettighederne til MitID på vej til at blive solgt til et fransk selskab (IN Groupe) . Med andre ord kræver staten og bankerne, at vi borgere indgår kontrakt med et privat firma (eller flere) for at kunne identificere os digitalt overfor det offentlige og vores banker. Det føles principielt forkert – ja, “korrupt” er ikke et helt forkert ord, når man tænker over det – at man ikke kan tilgå sine egne penge uden at være afhængig af en ekstern virksomheds systemer og vilkår.
Og lad os se på MitID’s vilkår og betingelser. MacGeni har skimmet betingelserne igennem, og de er temmelig omfattende, fluffy og åbne for fortolkning. Der står f.eks. en hel del juridisk volapyk om brugerens ansvar, men alligevel formår MitID-leverandørerne at fraskrive sig ethvert ansvar for tab. Samtidig giver betingelserne mulighed for løbende ændringer – det er svært for den almindelige bruger at gennemskue, præcis hvad man binder an på sigt. Hvor mange læser 20 siders vilkår? Næsten ingen. Dermed kan MitID (og bankerne bag) indføre nye “regler” senere hen, som borgerne aldrig aktivt har accepteret, men alligevel er underlagt. Det kunne f.eks. være ændrede sikkerhedsprocedurer, deling af data med tredjeparter eller noget tredje – pointen er, at det er diffust defineret. Denne mangel på transparens og kontrol for brugeren er dybt problematisk. Det kan ende som borgernes værste mareridt den dag, noget går galt – først opdager man hullerne, når pengene er væk.
En anden kritik er, at MitID reelt blev trumfet igennem uden at give borgerne et reelt valg. Overgangsperioden fra NemID bar præg af hastværk og pres: mails og advarsler om at “du skal skifte nu, ellers…” – hvilket især ramte de borgere, der havde svært ved det digitale. En it-sikkerhedsekspert udtalte, at myndighederne og bankerne lagde for stort pres på borgerne for at få dem i gang med MitID, frem for at lade dem skifte i eget tempo . Dette skabte grobunden for kaos og klager – så meget at selv en storbank som Nordea valgte at udvikle et alternativt login-system til deres netbank, så visse kunder kunne slippe for MitID . Nordea påstod godt nok, at det ikke var en kritik af MitID, men det ligner det nu: Når bankerne ser sig nødsaget til at lave “krumspring” og omgå den løsning, de selv har været med til at indføre, sender det et klart signal . Andre banker har ifølge Nordea leget med lignende tanker . Alt dette peger på, at MitID ikke blev rullet ud på en optimal måde – og at systemet måske ikke passer for alle.
Det overordnede billede er, at MitID langt fra lever op til forventningen om et sikkert, stabilt og brugervenligt system. Tværtimod oplever mange det som et skridt tilbage (NemID’s nøgleapp var f.eks. faktisk ret pålidelig til sidst, mens MitID-app’en for nogle er en frustrerende oplevelse). Kombineret med tvangsaspektet og det faktum, at hvis noget går galt, står du selv med sorteper, er det ikke underligt, at vi hos MacGeni og mange andre er dybt kritiske over for MitID.
Kan man leve uden MitID? Ja! Her er alternativerne
Det korte svar er: Ja, du kan godt reducere din afhængighed af MitID. Selvom alle danske banker kræver MitID for at logge ind, kan du sagtens have supplerende bankløsninger – både privat og til din virksomhed – som ikke benytter MitID overhovedet. Her taler vi især om moderne fintech-banker og udenlandske digitale banker, som opererer uafhængigt af den danske MitID-infrastruktur. Fordelen ved at have sådan nogle alternativer er ikke kun, at du slipper for MitID-login; ofte får du også lavere gebyrer, smartere features og et sikkerhedsnet, hvis MitID-platformen er nede eller kompromitteret. Vi vil fremhæve nogle populære bud, som vi selv anbefaler:
-
Revolut Business – en digital erhvervskonto, der er ekstremt hurtigt at oprette og billig i drift. Faktisk har Revolut lige nu Danmarks billigste erhvervskonto med gratis oprettelse og kun ca. 85 kr per måned i abonnement (første måned gratis) . Mange traditionelle banker tager til sammenligning både oprettelsesgebyr på flere tusinde kroner og kvartalsgebyrer – det slipper du for her . Med Revolut Business får du en masse fordele: du kan nemt holde flerveks-konti i over 30 forskellige valutaer og veksle til interbank-kurser uden skjulte gebyrer ; du kan foretage hurtige internationale betalinger (endda et vist antal gratis hver måned, afhængig af dit abonnement); du kan få både fysiske firmakort og virtuelle kort til medarbejdere (op til 200 virtuelle kort per medarbejder, hvilket øger sikkerheden mod online svindel) . Alt styres via en brugervenlig app og netbank, der også kan integreres med regnskabsprogrammer som Xero, Slack, osv. . Vigtigst for denne diskussion: Revolut Business kræver ikke MitID-login – du logger ind med Revoluts egen sikre løsning. Desuden kan en Revolut Business-konto godt tilknyttes som NemKonto for din virksomhed, hvis du blot ansøger Digitaliseringsstyrelsen om det . Med andre ord kan du køre en stor del af din virksomheds økonomi via Revolut og dermed blive langt mindre afhængig af din danske bank. (Disclosure: MacGeni har et samarbejde med Revolut – klik her for at oprette en gratis Revolut Business-konto via vores link – men vi anbefaler det oprigtigt fordi det er en god løsning.)
-
Wise (Tidligere TransferWise) – en anden fremragende fintech-løsning til både private og erhverv. Wise er især kendt for super billige udenlandske overførsler og multi-valuta konti. Med en Wise Erhverv-konto kan du holde penge i over 50 valutaer og sende betalinger til udlandet til vekselkursen + et lille gebyr (typisk ~0,4%) . Modtagelse af betalinger i populære valutaer (EUR, USD, GBP m.fl.) er gratis, da Wise giver dig “lokale” konto-numre i flere lande. Der er ingen løbende månedsabonnement på Wise erhverv; du betaler kun et engangsgebyr på ca. 375 kr for at oprette kontoen . Til gengæld slipper du så for de fleste traditionelle bankgebyrer. Ligesom Revolut har Wise en nem app og webplatform, og de tilbyder integration til bl.a. regnskabsprogrammer for at automatisere bogføring af transaktioner . For private brugere er Wise også guld værd til rejser og online køb i udlandet, da man får et debetkort der automatisk trækker i lokal valuta til tæt på bedste kurs. Ingen MitID her heller – Wise bruger sine egne login-metoder (typisk e-mail + password + 2FA). Overvej en Wise-konto som et ekstra sikkerhedsnet, så du altid har adgang til dine penge uanset MitID-situationen. (Også her har vi et affiliate-samarbejde: Åbn en Wise-konto via dette link og få glæde af lave gebyrer – vi anbefaler Wise fordi vi selv bruger den.)
-
Revolut (privat) – udover erhvervskontoen tilbyder Revolut selvfølgelig også private konti, som er fremragende som supplement til din almindelige bank. En gratis Revolut-konto kan oprettes på få minutter og giver dig et Visa/Mastercard, som du kan bruge i hele verden. Fordelene er bl.a.: ingen gebyrer for valutaveksling op til omkring 5.000-10.000 kr om måneden (afhængigt af plan) – du veksler altid til interbank middle-rate; mulighed for at holde penge i adskillige valutaer på samme tid; strømlinet mobilapp med budgetværktøjer, kryptoinvestering, aktiehandel og vaults til opsparing; virtuelle engangskort til sikker nethandel; og generelt hurtige notifikationer og kontrol over dit forbrug. Revolut er kendt for høj sikkerhed – du kan fryse kort med et swipe, sætte geolock, og Revolut overvåger proaktivt for mistænkelig aktivitet. Alt dette får du uden noget MitID. For mange er Revolut blevet uundværlig på rejser (f.eks. slipper du for dårlig vekselkurs eller hævegebyrer i udlandet). Men du kan også bruge det hjemme, og nogle har endda helt skrottet deres traditionelle bank til fordel for Revolut Premium eller Metal-konti med ekstra fordele. I sammenhæng med MitID-debatten er pointen: Revolut kræver ikke MitID til login eller transaktioner; det hele kører via appen med egen sikkerhed (biometri/PIN). Så hvis din danske netbank en dag låser dig ude pga. MitID-problemer, kan du stadig overføre, betale regninger osv. via Revolut. (Prøv selv: Download Revolut og tilmeld dig her – igen, affiliate-link vi får en lille støtte fra, men vi nævner det fordi det gavner dig som bruger.)
-
Andre banker uden MitID? Som nævnt eksperimenterede Nordea med et alternativ. I skrivende stund kræver de fleste større banker dog MitID for almindelige kunder. En undtagelse kan være visse erhvervsplatforme eller internationale banker. Nogle udenlandske netbanker (f.eks. i Tyskland eller Baltikum) kan muligvis benyttes af danskere og tilbyder IBAN-konti uden MitID-login – men det kræver research og ofte, at man har et behov i det pågældende land. For de fleste vil kombinationen af en dansk bankkonto (som man desværre må bruge MitID til) og så en eller flere af ovenstående MitID-frie alternativer give den bedste balance. Så har du altid en “plan B” og slipper for at lægge alle æg i MitID-kurven.
Hvad gør du, hvis du rammes af MitID-svindel? (Klage-guide)
Hvis uheldet er ude, og du – ligesom Anne – oplever uberettigede hævninger fra din konto, som din bank påstår er MitID-godkendte, så gælder det om straks at handle og kæmpe for din ret. Her er en trin-for-trin guide til, hvordan du griber det an:
-
Reagér med det samme: Opdager du mistænkelige transaktioner, så kontakt øjeblikkeligt din bank og få spærret relevante konti, kort og MitID. MitID kan spærres ved at ringe til MitID support eller via selvbetjening – det forhindrer yderligere misbrug. Jo hurtigere du reagerer, desto bedre ser det også ud ift. at du ikke har været passiv. Samtidig bør du med det samme anmelde sagen til politiet. Indgiv en politianmeldelse om økonomisk svindel – angiv dato, klokkeslæt, beløb, og beskriv forløbet så detaljeret som muligt. En politianmeldelse dokumenterer din uskyld og alvoren i sagen , og den skal vedlægges i din videre klage.
-
Samle dokumentation: Notér alt, hvad der skete op til svindlen. Tog du imod et opkald? Fik du en sms? Klikkede du på et link? Gem screenshots, sms’er, emails – alt kan være bevis. Bed også banken om dokumentation: Du har ret til at anmode om logdata og oplysninger om transaktionerne. Bed banken udlevere loggen for MitID-login ved de pågældende overførsler (tidspunkt, IP-adresse, hvilken enhed blev brugt osv.). I Annes sag kunne banken fx se, at overførslerne blev godkendt med MitID app ID -0803 installeret på hendes telefon og bekræftet med SMS . Sådanne log-oplysninger kan være nyttige for at spore, om det virkelig var din telefon/IP eller ej. Denne “aktindsigt” i dine egne data kan du kræve under persondatareglerne; banken bør udlevere det, der vedrører dig.
-
Klag skriftligt til banken (første gang): Nu starter selve klageprocessen. Skriv en formel klage til din bank, helst pr. e-mail eller via bankens klageformular (findes ofte på deres hjemmeside). Adresser brevet til bankens klageansvarlige afdeling – alle banker har en sådan . I klagen skal du kort og præcist redegøre for hændelsesforløbet: Hvornår opdagede du transaktionen, at du ikke har godkendt den, at der er tale om svindel, og at du kræver beløbet tilbageført jf. betalingslovens regler om uautoriserede betalinger. Vedhæft relevant dokumentation: fx politianmeldelsen og eventuelle screenshots. Citer gerne fakta: Hvis der findes lignende sager hvor kunden fik medhold, så nævn det. (Forbrugerrådet Tænk anbefaler at bruge Ankenævnets tidligere afgørelser i sin argumentation – f.eks. var der en sag 588/2021 hvor en bank blev pålagt at betale alt tilbage minus selvrisiko 8.000 kr. i en lignende svindelsag . Det viser, at kunden ikke altid hæfter 100%, selvom MitID var involveret). Vær høflig men bestemt i tonen.
-
Afvent svar og følg op: Banken bør kvittere for modtagelsen og vende tilbage relativt hurtigt. Hvis banken afviser dit krav eller forsøger at placere ansvaret på dig, så lad dig ikke slå ud. Svar tilbage med det samme og fasthold din klage. Bed om en forklaring på hvilken agtsomhed de mener, du har tilsidesat – og henvis igen til, at du reelt er blevet udsat for organiseret svindel. Nogle gange “tester” banken om kunden bare opgiver ved første afslag. Lad dem mærke, at du er villig til at gå hele vejen. Forlang også gerne et skriftligt svar, der tydeligt angiver bankens endelige beslutning og begrundelse – det skal du bruge til næste instans. Giv ikke op efter én klage. Ofte skal der op til tre henvendelser til: Først til rådgiveren, så til filialdirektøren/klageansvarlig, og måske en sidste appel, før man går videre. Husk, at du skal have forsøgt at løse det med banken, før en ekstern instans vil se på sagen .
-
Indbring sagen for Det Finansielle Ankenævn: Hvis banken fastholder afslag, eller hvis du slet ikke får svar inden 4-5 uger , er næste skridt at klage til Det Finansielle Ankenævn (bankernes klagenævn). Dette er en uvildig klageinstans, som behandler tvister mellem kunder og banker. På Ankenævnets hjemmeside udfylder du et klageskema og vedhæfter al korrespondance med banken, politianmeldelse, beviser osv. Det koster 300 kr. i gebyr (du får dem tilbage, hvis du vinder) . Ankenævnet vil så gennemgå sagen og afsige en afgørelse. Bemærk: Afgørelsen er juridisk set ikke bindende for banken, men i praksis følger bankerne det i langt de fleste tilfælde – ellers risikerer de dårlig omtale og evt. en retssag. I svindelsager kigger Ankenævnet især på, om transaktionen var “autoriseret” eller ej efter loven. Som vi så i en nyere kendelse (475/2023), så var der faktisk uenighed internt: Flertallet mente, at når kunden selv udførte overførslen (om end under bedrag), så var det en autoriseret transaktion, og banken vandt sagen . Men to medlemmer mente, at sådan en manipulation burde sidestilles med uautoriseret misbrug, så kunden højst hæftede for 8.000 kr. . Desværre tabte mindretallet dér, og kunden mistede 200.000 kr. helt . Men andre sager har givet kunder medhold eller delvist medhold. Gør i din klage gældende, at du mener det er en uautoriseret betaling (hvis du aldrig selv indtastede noget) eller i hvert fald, at der var grov svindel som bør udløse max 8.000 kr. selvrisiko. Understreg det principielle: At det ikke skal gøre en forskel, om svindleren fik dig til at trykke “godkend” eller selv snød koderne fra dig – i begge tilfælde er det organiseret bedrageri mod dig som forbruger, hvilket loven netop har til hensigt at beskytte imod . Ankenævnet vil vurdere sagen juridisk nøgternt, men en god argumentation kan hjælpe.
-
Andre klagemuligheder: Parallelt med Ankenævnet kan du overveje at tippe Finanstilsynet og/eller Forbrugerombudsmanden om sagen. Finanstilsynet afgør ikke din konkrete tvist (det gør kun Ankenævnet eller domstolene), men tilsynet hører gerne om problemer med finansielle virksomheder . De kan ikke skaffe dig pengene retur, men hvis mange klager over samme problem, kan Finanstilsynet lægge pres på banken for generelt at forbedre praksis. Forbrugerombudsmanden kigger mere på principielle forbrugerrettigheder. I visse sager kan Ombudsmanden vælge at tage en sag videre i retssystemet på vegne af forbrugere , især hvis det handler om at få afprøvet lovfortolkningen (for eksempel det her med de 8.000 kr. selvrisiko – som Tænk jo ønsker ændret). Så det skader ikke at sende en kopi af din klage og forløb til disse instanser også – om ikke andet for statistik og politisk fokus.
-
Sidste udvej – domstolene: Hvis Ankenævnet mod forventning ikke giver dig medhold, eller banken nægter at følge en kendelse, kan du i yderste konsekvens anlægge en civil retssag mod banken. Det er dog forbundet med omkostninger og lang sagsbehandling, så det skal man nøje overveje. I langt de fleste tilfælde vælger bankerne at bøje sig, hvis Ankenævnet dømmer dem til at betale – netop for at undgå dårligt PR og dyrere juridiske slagsmål. Skulle du stå tilbage uden løsning, kan det være værd at konsultere en advokat om dine chancer. Men vær forberedt på, at det kan blive en sej kamp mod en ressourcestærk modpart. Ofte vil pressen i så fald være din allierede – dårlig omtale kan nogle gange få banken til at forlige sig før retssagen.
-
Forebyg fremtiden: Uanset udfaldet – fortæl åbent om din oplevelse (fx på sociale medier eller til kolleger), så andre advares. Overvej også at justere dine egne sikkerhedsvaner: Installer evt. app’en Mit Digitale Selvforsvar, der advarer om aktuelle svindelkampagner . Og husk altid rådene: Del aldrig dine koder/MitID-oplysninger med nogen; ingen legitime aktører (bank, politi, support) vil nogensinde bede dig om dem . Læs teksten nøje i MitID-app’en inden du godkender noget – svindlere udnytter stress til at få dig til at overse beløb eller modtager . Hvis du er det mindste i tvivl om en henvendelse, så lad være med at godkende, før du har tænkt dig om eller talt med nogen, du stoler på. Ved mistanke om hack, så skift koder og få tjekket din enhed for malware. Kort sagt: Bliv din egen digitale vagthund, så du forhåbentlig undgår at havne i samme situation igen.
Konklusion: Din sikkerhed først – du kan undvære MitID
MitID blev solgt som den store forbedring af NemID med “state of the art” sikkerhed og stabilitet. Realiteten her i 2025 ser anderledes ud. Systemet har været nede adskillige gange , har lidt under alvorlige sikkerhedsfejl , og ikke mindst er almindelige danskere blevet frarøvet millioner under overgangen til MitID . Selvom MitID i teorien øger sikkerheden via stærk kundeautentifikation, viser praksis, at de menneskelige elementer (phishing, social engineering) stadig udnytter hullerne – og her lader bankerne ofte kunden betale prisen. Vores holdning hos MacGeni er klar: Det er ikke rimeligt, at en så vital infrastruktur er så usikker og ufri. Staten og bankerne burde ikke kræve, at borgerne overgiver sig til en privat løsning, der hverken er fejlfri eller fuldt ansvarstagende.
Heldigvis behøver du ikke bare acceptere tingenes tilstand. Du kan tage din digitale sikkerhed i egen hånd ved at sprede dine risici og benytte alternativer frem for blindt at stole på MitID. Overvej at oprette en konto hos fx Revolut eller Wise for dig selv og din virksomhed – så har du altid adgang til dine midler, selv hvis MitID strejker eller du bliver låst ude. Mange af disse nye bankløsninger er både billigere og mere innovative end de gamle danske banker , så du kan også spare penge og få bedre service i samme omgang. Og skulle du helt miste tilliden til MitID, kan du faktisk godt klare dig uden til en vis grad: Du kan f.eks. udføre dine betalinger via alternative konti, og for offentlige ting kan du bruge muligheder som fuldmagt eller møde fysisk op (besværligt, ja, men en principiel mulighed).
Afslutningsvis – vær ikke bange for at stille krav til din bank og til systemerne. Jo flere der siger fra over for elendige vilkår, jo større er chancen for forandring. MitID kunne have været en god løsning, men i sin nuværende form lever den ikke op til ansvarlighed over for brugerne. Indtil det ændrer sig, gælder det om at passe på sig selv. Tag vores råd: hav en backup-plan, del din viden med andre, og tøv ikke med at klage og kæmpe, hvis du bliver udsat for noget urimeligt. Dine penge og data er dine – ingen tredjepart bør kunne gamble med dem uden at stå til ansvar. Du kan sagtens leve et digitalt liv uden at sætte hele din lid til MitID – og måske sove lidt tryggere om natten.
Hold dig sikker derude! 🛡️ og kontakt MacGeni, hvis du ønsker at forbedre din sikkerhed på din mac pc eller iphone.
Med venlig hilsen Mac Mark, MacGeni
Kilder:
-
1. Ritzau via Avisen.dk: “MitID var nede – oppe igen” (7. okt 2024)
https://www.avisen.dk/mitid-er-nede-paa-tvaers-af-alle-tjenester_779020.aspx#::text=Meldingen%20kommer%20klokken%2010,formiddag
https://ni.dk/ni-news/id/93a0ab96-4b67-431e-bec6-6702d05ef2cc/MitID-er-oppe-igen-efter-at-have-v%C3%A6ret-utilg%C3%A6ngelig#::text=Meldingen%20kommer%20klokken%2010,formiddag
2. Nicolai Wammen – svar til Folketinget om MitID oppetid (8. juli 2022)
3. Datatilsynet: Alvorlig kritik af utilstrækkelig sikkerhed ved MitID (30. juni 2023)
https://www.datatilsynet.dk/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2023/jun/alvorlig-kritik-af-utilstraekkelig-sikkerhed-ved-mitid
4. MitID Support: Sådan spærrer du dit MitID
https://www.mitid.dk/hjaelp/spoergsmaal-og-svar/spaerre-mitid/
5. Forbrugerrådet Tænk: “Phishing: Sådan får du dine penge tilbage”
https://taenk.dk/penge/dine-rettigheder/phishing-saadan-faar-du-dine-penge-tilbage
6. TjekDet.dk: Kriminelle ringer ud og svindler danskere for millioner (28. januar 2025)
https://www.tjekdet.dk/faktatjek/kriminelle-ringer-ud-og-svindler-danskere-millioner-fupopkald
7. Fagbladet 3F: Storbank på vej med alternativ til MitID (10. juni 2022)
https://fagbladet3f.dk/artikel/storbank-paa-vej-med-alternativ-til-mitid
8. Det Finansielle Ankenævn – Afgørelse 475/2023
https://fanke.dk/afgorelser/vis?id=fe3967cd-faa7-46aa-9769-e9f20425c87d
9. Erhvervskontopris.dk: Billigste erhvervskonto 2025 – Revolut Business
https://erhvervskontopris.dk/revolut-erhvervskonto/
10. Wise.com blog: Fordele ved Wise konto (officiel)
https://wise.com/dk/business
https://wise.com/dk/help/articles/2993447
11. Forbrugerrådet Tænk: Sådan klager du over banken (vejledning)
https://taenk.dk/penge/dine-rettigheder/saadan-klager-du-over-din-bank
12. Mit Digitale Selvforsvar – app mod svindel og identitetstyveri
https://digitalt.selvforsvar.nu/
